Nyhedsbrev Tilmelding Log på
  • Hold
    Mix børn
    Mix U05 (årgang 2021)- Søger træner og flere spillere Mix U07 (årgang 2019-20) Mix U09 (årgang 2018)- Søger træner og flere spillere
    Drenge
    Drenge U09 (årgang 2017) Drenge U11 (årgang 2015-2016) Drenge U13 (årgang 2014) Drenge U13 (årgang 2013) Drenge U15 (årgang 2012) Drenge U15 (årgang 2011)
    Piger
    Piger U09 (årgang 2017) Piger U11 (årgang 2016) Piger U11 (årgang 2015) Piger U13 (årgang 2013-2014) Piger U15 (årgang 2012)
    Senior
    Herre Senior Senior Mix
    Staff
    Trænere i klubben Holdledere i klubben
    Akademi
    Akademi (årgang 2011-2013)
    Andre medlemskaber
    Flying Eagles - et støttemedlemskab
  • Klubkalender
  • Klubben
    Udvalg
    Bestyrelsen Bliv frivillig Starte et nyt hold?
    Klub
    Klubbens vision & værdier Trøjepolitik og designguide Regnskaber, vedtægter, referater m.v. GDPR
    Basketball
    Træner Basketball regler og ordbog Deltagelse på hold og kampe Resultater
    Praktik
    Holdsport, MVP, dommerbord, bod m.v. Årshjul
  • Kontakt
  • Spillere og forældre
    • Spiller i klubben
    • Forælder i klubben
  • Klubshop

Når piger spiller basketball, lærer de færdigheder for livet

6. jan. 2026, kl. 13.46

Info: Denne artikel er gengivet fra DBBF blev i første omgang udgivet på engelsk på substack.com. Den omhandler det at lave fejl og være afslappet om det i en perfekthedskultur. Det vedrører i øvrigt også drenge, som vi senest har set i Espergærde Basketball Klubs mentaltræningsprogram, hvor vi med en ekstern coach har adresseret det nødvendige i at betragte fejl som erfaringer, der er helt naturlige. I klubben arbejder vi dagligt med at få børn til at turde noget nyt - for nogle falder det naturligt og for andre, skal de lige have en kærligt skub ud i det nye.


Listen over hvorfor børn burde spille basketball er lang, og det gælder især for piger.


Af Mette Laursen Robertson

Hvis du har været ude i de danske basketballklubber, på streetbaner eller eller bare i lokale gymnastiksale, så ved du, at basketball er populært blandt danske børn. Man ser flere og flere med en bold ved kurvene, nogle gange spiller de mod hinanden i spontant opståede kampe, eller skyder og spiller tyr.


De har det sjovt, de udfordrer hinanden, forsøger nye moves og trash-talker måske også lidt, og det er altsammen noget, der er sundt for deres basketballglæde og kreativitet.


Engang imellem ser man endda en pige blandt dem, en af de modige få, som nok har brødre derhjemme og som ignorerer, at det stadig er et skældsord at blive kaldt pige eller tøs i sportsverdenen. En af den slags, som elsker at vise, hvad hun kan.


Desværre er der dog langt imellem dem. Den almindelige, talentfulde pigespiller trækker sig, når testosteronniveauet stiger og den mere aggressive konkurrence dominerer blandt drengene. Men der bør være plads til hende alligevel.


For basketball kan gøre en enorm forskel i børns liv, og især pigerne får meget ud af at være en del af kulturen og de egenskaber, sporten lærer dem at udvikle.


– Man lærer piger, at de skal være perfekte, og drenge skal være modige, sagde Billie Jean King i et interview for nogle år siden. Den legendariske, kvindelige tennisspiller, som vandt 39 Grand Slam-titler, blev i 1973 verdenskendt for at slå den mandlige tennisspiller, Bobby Riggs, i hvad man dengang kaldte ‘The Battle of the Sexes’. King står også bag Women’s Sports Foundation, som arbejder for at sikre, at alle piger har lige adgang til sport og de livslange fordele, sport giver. Og King har en pointe. Hvis piger får ind med modermælken, at de skal være perfekte, vil de naturligt frygte at fejle. Og når man er bange for at lave fejl, får man aldrig chancen for at lære af dem og udvikle sig, og man får heller aldrig chancen for at drømme stort.


Når man træner piger, ser man ret hurtigt resultatet af det mindset. Man ser piger, der ikke kan tilgive sig selv, når de gør noget forkert, og det gør dem mindre villige til at tage chancer og prøve nye ting – være modige – for de går allerede ud fra, at de ikke vil være gode til det.


Hvis vi lærer vores piger, at perfektion er målet, sætter vi automatisk en grænse for deres potentiale. I stedet for perfektion bør vi opmuntre dem til at prøve nye ting og være modige, mener Billie Jean King. Når vi modsat lærer drengene, at det er godt at være modig, så lærer de også, at det er ok at fejle. “Kom igen, det lykkes næste gang,” er beskeden.


Og her kommer pointen om, hvorfor piger bør spille basketball på banen. Fordi én ting, du lærer, når du spiller basketball – på alle niveauer – det er, at alle laver fejl.


Når piger – især den yngre generation – vokser op med en telefon i hånden og på sociale medier, hvor folk viser deres perfekte (scripted) liv og deres perfekte kroppe (bag filter), ser vores piger og unge kvinder sjældent, hvordan almindelige menneskers liv går op og ned, og hvordan almindelige kroppe ser ud. Og mange når til konklusionen, at perfektion er den eneste vej til et godt liv.

Men det at lave fejl er jo netop ikke noget, man for alt i verden bør undgå. Det er en udfordring, man skal løse og lære af. Hvis man ikke oplever modstand og nederlag, får man ikke muligheden for at vokse og udvikle sig. Det ved basketballspillere alt om.


Michael Jordan har endda ofte talt om det som en nødvendighed: “Jeg har lavet fejl igen og igen i mit liv. Og det er derfor, jeg er så succesfuld,” lyder en af hans mest kendte citater. I basketball misser alle engang imellem. Ikke engang Steph Curry, der er bredt anerkendt for at være den bedste skytte nogensinde, scorer mere end halvdelen af sine treere. Halvdelen! Det betyder, at han misser halvdelen af tiden – på en god dag.


Det er en ekstremt vigtig ting at lære netop piger. Når det kommer til basketball, er det en perfekt metafor. Du kan misse halvdelen af dine skud og stadig vinde kampen. Det vigtige er, at du bliver ved med at forsøge og ikke giver op.

Når den nye pige på U11-holdet tager sig til hovedet efter en dårlig aflevering, ser hun, hvordan de andre bare spiller videre. Den bedste spiller misser et layup, og vi siger “kom igen”.


Stille og roligt går det op for hende, at det at fejle er en del af processen, det er en del af at blive bedre. Til basketball, men også i livet.

– En ting sport gør for piger, det giver dem selvtillid. De lærer at stole på deres kroppe, påpeger Billie Jean King.

Basketball gør børn mere robuste generelt i deres liv, og det en pigespiller lærer til basketball, vil hjælpe hende om fem år, når det er svært at være teenager og hun er skoletræt. Det i sig selv at hun spiller basketball, vil bogstavelig talt gøre hende bedre til at håndtere både at begå fejl og være under pres som voksen.


Men det stopper ikke her. Når man går til basketball, lærer man også ting som lederskab og at trives i et konkurrencepræget miljø, og man får direkte erfaring med det. Hver gang, der skal tages en beslutning på banen, når man opdager, at det gør en forskel for holdkammeraterne, at man hepper på dem, får man vigtige erfaringer, man kan bruge senere i livet.

Det gælder for al sport, specielt holdsport, men især når piger spiller basketball, er der en direkte forbindelse mellem investering og udfald i deres fremtidige karrierer.


– Grunden til, at jeg gerne så, at alle piger dyrker sport, og det er ikke fordi, de behøver at være gode – alle siger ‘jamen, jeg kan ikke blive den bedste’ – det handler ikke om det. Det handler om kulturen. Jeg så gerne, at piger dyrker sport, fordi vi ved, at 94 procent af kvinder i ledelsespositioner (i USA i 2020, red.) ser sig selv som sportsudøver. Det er mere bekvemt for dem, og vi lærer at lede. Piger, der lærer at spille en sportsgren, lærer at lede. Tage en beslutning, leve med resultatet og komme videre, siger Billie Jean King.


Det er det, vi i basketball kalder ‘the next play mentality’, og det bliver ikke fostret i en perfektionistisk kultur. Det er kun ved at begå fejl, at vi kan blive rigtigt gode – og jo flere piger, der lærer det tidligt, jo større chance er der for, at flere kvinder senere vil opfylde deres potentiale.


Derfor bør flere piger spille basketball.



De seneste nyheder Alle
Bestyrelsesmøde mandag d. 20. januar - har du et input?
Hej Eagles Bestyrelsen mødes tirsdag d. 20. januar 2026 - og vi modtager meget gerne dit input, hvis du synes der mangler afklaring, eller har en god ide fx til at styrke det sociale, træningen eller andet. Skriv til klubbens forman...
Når piger spiller basketball, lærer de færdigheder for livet
Info: Denne artikel er gengivet fra DBBF blev i første omgang udgivet på engelsk på substack.com. Den omhandler det at lave fejl og være afslappet om det i en perfekthedskultur. Det vedrører i øvrigt også drenge, som vi senest har s...
Flotte præstationer ved Lundaspelen 2.–4. januar
Vores U15 drenge (årgang 2011) og U15 piger (årgang 2012) deltog i den traditionsrige Lundaspelen fra den 2.–4. januar, hvor begge hold leverede stærke og meget lovende præstationer. U15 drengene fik en flot start på turneringen ...

Espergærde Basketball Klub

Gymnasievej 2, 3060 Espergærde

CVR 29941904

Bankoplysninger:
Nordea
Reg.: 2255
Konto: 3482855325
IBAN: DK81 2000 3482 8553 25

Nyt medlem eller prøvetræning? 
Kontakt Malene Malling på malle54@hotmail.com eller mobil: 22 96 48 00.

Andre sider fra Holdsport
  • Opret hjemmeside på Holdsport