Der er rift om at komme til at spille basketball i sommerferien
Der er mange som har læst Helsingør Feriekatalog og sender deres børn på feriecamp. Lige nu er der 50 tilmeldte børn og kun 10 pladser tilbage i uge 28 og uge 32. Vi er derfor ved at tilknytte ekstra trænere og bestille ekstra t-shirts til deltagerne til deltagerne.
Tilmeld dig her:
Under campen stiller klubben dygtige og engagerede trænere til rådighed, som guider og hjælper børnene undervejs – blandt andet en australsk træner, der bidrager med international inspiration.
Der vil være fokus på, at børnene bliver introduceret til basketball på en legende og tryg måde, hvor alle kan være med. Samtidig får deltagerne indblik i det gode fællesskab i klubben, hvor der er fokus på trivsel, inspirerende basketballmiljøer og udvikling.
Hver dag afslutter vi træningen med sjove konkurrencer, hvor der selvfølgelig også er fede præmier på spil.