Velkommen til U15 Drenge NextGen!
U15 Nordsjællands Basketball Union(NSBU) NextGen er et samarbejde mellem U15-drengeholdene i Virum Basketball og Espergærde Basketball.
Initiativet har til formål at skabe et ekstra udviklingsmiljø for motiverede U15-spillere på tværs af de deltagende klubber. Fokus er på udvikling af basketballfærdigheder, mindset, fysisk træning, trænerudvikling samt et stærkt samarbejde mellem klubberne.
Målet er at give spillerne de bedste muligheder for at udvikle sig – både som basketballspillere og som holdkammerater – gennem et inspirerende og ambitiøst træningsmiljø
Det er vigtigt at du ikke bare møder op, da træninger kan blive flyttet m.v.
Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet og dele vores passion for basketball og fællesskab med dig! 🌟
(Opdateret 5. august 2026)
Kontingentet løber fra september til august det efterfølgende år. Hvis du først meldes ind i klubben efter nytår halveres kontingentet og du betaler derfor kun for ½ sæson (januar til august).
Espergærde Basketball Klub deler en vision med DGI om foreningsliv for alle børn og unge op til 25 år. Gennem DGI's "Foreningsliv for alle"-pulje kan klubben søge om dækning af 2/3 af kontingentet op til 1.200 kr. Forældre skal blot skrive til bestyrelsen og anmode om støtte på barnets eller den unges vegne – yderligere oplysninger kræves ikke. Puljen tilbyder også gratis aktivitetsbriller til børn op til 12 år med nedsat syn. Klik her for link.