Et nyt år skydes snart i gang, og før vi kigger fremad, vil vi gerne starte med et stort og oprigtigt TAK.
Tak til alle vores frivillige, holdledere og forældre, som yder en ekstra indsats i hverdagen.
Tak til Malene Malling, som er hele klubbens inspiration og altid tager imod nye medlemmer med åbne arme.
Tak til alle vores spillere, trænere, forældre – og til alle jer, som på den ene eller anden måde har hjulpet Espergærde Basketball i løbet af året. Uden jer – ingen klub.
Når vi ser tilbage på 2025, er der virkelig meget at være stolte af:
Ny spilleuniform designet af Simon fra designvirksomheden Springly i Helsingør – vi bryder med den røde udebanefarve og introducerer en flot navy farve
Merchandise-butik i Holdsport, hvor rekordmange købte julegaver i form af hoodies, t-shirts m.v.
Flere dygtige trænere end nogensinde før, som brænder for spillerudvikling og stærke holddynamikker
Velbesøgte fællesarrangementer – bl.a. sommerfest og juleafslutning – med ægte klub-vibe
Opstart af Espergærde Basketball Akademi for årgang 2011–2013 med ekstra færdighedstræning (alle pladser fyldt)
Samarbejde med Helsingør Talent og Elite samt Hornbæk Heat om basketball på Idrætslinjen (7.–9. klasse) fra august 2026 – med opbakning fra DBBF
Gennemført mentaltræningsprojekt med Krone Performance på flere hold
Afholdt DBBF Regionssamling i Espergærde for hele årgang 2012 i Øst-Danmark
Afholdt flere camps i Espergærde – bl.a. med tidligere landstræner for herrer og 3x3-landsholdet
Gennemført kurser og møder for klubbens trænere – bl.a. med Lars fra Falcon
Oprettet Flying Eagles støtteabonnement for dem, der ønsker at bakke ekstra op om klubben
Afholdt 3. klasses basketballturnering for skoler i Helsingør Kommune samt flere skoleforløb
Søgt og modtaget bevillinger fra Helsingør Kommune – bl.a. til nye ure i Idrætsbyen
Ansat Head of Coaching, Ethan Marshall, for at styrke det sportslige niveau og inspirere klubbens trænere
Afholdt Shooting Academy med dygtige trænere fra NSBU
Sagt tak til Torben Boye Hansen for et stort stykke bestyrelsesarbejde og fået en ny bestyrelse
Et seniormix-hold i kraftig vækst – nu over 20 spillere til hver træning
Omtale i Helsingør Dagblad med fokus på klubbens talentfulde spillere
Besøg af Helsingørs borgmester i Idrætsbyen – imponeret over klubbens størrelse og aktivitet
Oprettet flere nye hold – bl.a. et U7 mix-hold
… og meget mere
Når vi kigger frem mod det nye år, vil bestyrelsen bl.a. arbejde med:
DBBF’s Kvalitetsklub-koncept med fokus på trivsel, klubudvikling og motiverende basketballmiljøer
En tydelig frivillighedsstrategi, så endnu flere får lyst til at engagere sig i klubben
En samlet strategi for de kommende år – herunder rekruttering og uddannelse af trænere, dommere og ledere
Videreudvikling af vores træningsmiljøer og øget synlighed i lokalområdet
At udbrede Basketball for alle og fortsat være en åben og inkluderende klub
Flere arrangementer på tværs af hold og køn
At søge midler fra fonde, sponsorer og puljer
Udarbejdelse af en velkomstfolder for nye medlemmer
At sikre et stærkt og succesfuldt samarbejde med Helsingør Talent og Elite
Og ikke mindst: at det fortsat er sjovt, trygt og udviklende at være en del af Espergærde Basketball – samtidig med, at vi passer godt på økonomien
Vi søger hele tiden nye frivillige, store som små hænder. Har du mulighed for at hjælpe – enten fast eller ad hoc – så skriv endelig til et medlem af bestyrelsen.
Rigtig godt nytår – vi glæder os til endnu et stærkt år i Espergærde Basketball!
/ Bestyrelsen

Espergærde Basketball Klub
Gymnasievej 2, 3060 Espergærde
CVR 29941904
Bankoplysninger:
Nordea
Reg.: 2255
Konto: 3482855325
IBAN: DK81 2000 3482 8553 25
Nyt medlem eller prøvetræning?
Kontakt Malene Malling på malle54@hotmail.com eller mobil: 22 96 48 00.